De "røde" mener, at DR's serie "Jagten på de røde lejesvende" er heksejagt og klandrer udsendelsen for ikke at sætte den gamle journalistik i det historiske perspektiv, der retfærdiggør en farvet vinkel. De "blå" udtrykker en påskønnelse af, at DR selv finder dokumentation frem og konfronterer involverede journalister.
Serien ændrer dermed desværre ikke en dyt i den skyttegravskrig, der har hersket siden de "blå" tog ordet.
Informations Rune Lykkeberg gjorde tidligere et forsøg på at bygge en bro mellem de to parter i skyttegravskrigen med sin bog "Kampen om sandheden - om det kulturrelle borgerskabs storhed og fald", men også der var det vist kun blå stue, der nikkede anerkendende.
Nedgøring
Intet har ændret sig. Vi ser stadig samme retorik, hvor røde "demonterer" de blå ved at nedgøre dem til andenklasses mennesker. Til facister, nazister, reaktionære, McArthy'ister, etc. Og rød front beskriver fortsat sig selv som de gode mennesker, de klartseende. Same old song, bortset fra at penge lugter lidt mindre nu om dage.
Jovist. Jeg er blå, og har skammeligt nok altid været det. Skammeligt - fordi jeg ikke en gang kan pynte mig med, at jeg var rød som ung, som det sig hør og bør for kloge mennesker. Jeg havde for travlt på arbejdet i en anden verden, end hvor klassekampen skete, og var 27 før jeg skiftede til studiemiljøet.
Rød og blås optik ER forskellig, punktum. Men det burde vel ikke forhindrer os i at se hinanden som lige værdige, blot med forskellige holdninger? Det handler jo ikke om religion, og dem, der lige nu er i søgelyset, har lavet masser af god journalistik.
Manipulation
En anden ting ved DR-serien gjorde imidlertid indtryk på mig. Journalister, der interviewes i DR-serien, siger at de blev manipuleret til at stille op i en sammenhæng, de ikke var forberedte på. De siger også, at deres udsagn er klippet ud af rette sammenhæng, og at det er helt uforsvarligt af journalisten bag serien, Jacob Rosenkrands.
Velkommen i verden udenfor. Der sidder tusindvis af mennesker derude med ar efter nøjagtig den samme behandling. Denne gang er det så journalisterne selv, der råber op. Faget skyder sig selv i skoen.
Frisætter historik?
Men hvad jeg ikke forstår er hele angrebet fra rød side, der går på, at DR-journalisten ikke har sat det ind i rette historisk sammenhæng. Er det ikke netop den argumentation, som ses brugt til at forsvare nogle af de værste overgreb, fra rød, blå og brun side? Overgreb, som aldrig burde kunne forsvares?
Og findes der overhovedet mulighed for at præstere noget, der vil blive anerkendt fra begge sider som objektiv journalistik, på et område som dette?
PS: Dette indlæg er dels udløst af en snak med en god bekendt, der havde en helt anden opfattelse af lødigheden i 1. afsnit af tv-serien end jeg (uden at vi røg i totterne på hinanden af den grund:-), dels af holdninger læst i medierne, og her er links til nogle af dem. Klaus Rifbjergs indlæg i Politiken med overskriften »Så er DR's heksejagt på de røde lejesvende skudt i gang«". Interview i Information med Ruth von Sperling - "Jagten på de røde lejesvende er manipuleret", samt interview med Jens Nauntofte sammesteds med overskriften "Nauntofte: DR-dokumentar er grov manipulation".
2 kommentarer:
Med en fortid i SF på det lokale niveau (borgerrepræsentationen 1997-2001), vil jeg bare give dig helt ret i essensen af indlægget. Venstrefløjen mest ulidelige kendetegn er dens tendens til ureflekteret at mene, at den har ret. Ikke konkret, ikke nødvendigvis argumemteret, men moralsk. Samme moraliseren finder man faktisk sjældnere i blå afdeling, og det er meget befriende. Det er svært at holde af rød afdeling, med al den moraliseren, rethaveriskhed og retfærdige harme og det kan jeg godt forstå at borgerligt engagerede debattører får nok af ind imellem.
Uha. Ja, den moralske ret! Kronen på det GODE menneske.
Send en kommentar