Mediers modvilje mod svært stof: Angst for egen dumhed eller målgruppens?

DR og visse andre medier tager et livtag med den vanemæssige indstilling blandt journalister om, at de rigtige nyheder er de negative. Der skal mere øje på også de positive nyheder. Men vi mangler fortsat, at medier også bevidst prøver at gøre op med en anden indgroet vane, nemlig med at underdække den type nyt, der bare synes at være for kompleks.

"Vi burde se nærmere på NemID, men det er bare for svært". Bemærkningen hørte jeg i går aftes fra et erfarent mediemenneske, der fornemmede, at man svigtede ved bare at vige tilbage, men som også mødte en mur af intern modstand.

Stasi kontra fremskridt

Og ja, NemIDs sikkerhed og perspektiver er en svære en at gennemskue, for i den ene lejr sidder nogen og råber om "Stasi-teknologi" med anvendelsen af alskens teknologiske buzzwords og lange forklaringer, og fra en anden lejr råbes om øget sikkerhed og en afbalancering af økonomi/risiko.

Men at opgive? Er det ikke at svigte? Er det ikke at give kræfterne bag f.eks. NemID, pengeinstitutterne og Videnskabsministeriet, for frit spil? Er det ikke at undlade at bidrage med belysning af væsentlige forhold, som man  - trods den allerbedste vilje om at lave den mest hensigtsmæssige løsning - måske helt har overset?

Brækjern kontra phishing

Det er interessant at se, hvorledes medier op til sæsonskift, helligdage, vækst i tyverier eller udsigt til hård frost vanemæssigt bruger plads til at fortælle om, at "sådan sikrer du dit hus mod tyve, frostskader etc. etc". Hvorfor griber man ikke lige så rutinemæssigt til nyhedskrogen for at fortælle om værn mod phishing, hyring af nyttige idioter til pengeoverførsler (muldyr), farlige fuptilbud om virusbeskyttelse med videre.

Måske skal der indbrud i en masse journalisters netbanker eller kildedatabaser til....

Jeg møder ofte selv holdninger, som "Det er alt for kompliceret stof til vores målgruppe. Det har de slet ikke tålmodighed med", når jeg forsøger at overtale DR, TV2 og andre til at dække naturvidenskab og teknik bedre, men det er en "syg moster"-forklaring.

Mediernes søbemad

Den forklarer godt nok, hvorfor der serveres så meget søbemad i medierne, hvorfor man for eksempel også hellere skildrer uoverenstemmelser som personkrige i stedet for at se på materie.

Jeg tror imidlertid ikke på, at det er kun hensynet til de dumme, utålmodige seere og læsere, der holder journalister på brede medier tilbage fra dække emner som NemIDs faktiske sikkerhed, nødvendigheden af hjælperobotter, perspektiver i nye materialer (som graphene, der lige har udløst en Nobel-pris),  etc. etc?

Frygten for egen dumhed

Som alle mennesker hader journalister at føle sig dumme, og omend vi ofte er mindre vidende om, hvad vi skal dækker, end vores kilder, så kan vi med flid og tid nok få ting afdækket, ting belyst. Oveni kommer så, at den store majoritet af journalister dækker områder, som vi allesammen kan tale lidt med om, selv om vi måske ikke er uddannede eksperter på området.

Samme fordel har naturvidenskab og teknik ikke. Derfor findes der så meget interessant stof, der underdækkes eller ignoreres helt. Og som ud fra et samfundsmæssigt synspunkt slet ikke burde underdækkes. Man kan så sige, at der i hvert fald er ét område, der overdækkes, nemlig vindenergi. Men her kniber det til gengæld med objektiviteten.

Pligtlæsning en måned

Prøv for eksempel gennem en måned at skimme nyhedsbrevene fra Ingeniøren og Videnskab.dk. Der er faktisk mange historier, der også hører til i brede medier, men som aldrig når længere.

Vi så diktater, når det gælder de positive nyheder. Måske er der behov for et nyt diktat vedr. det komplekse stof.

De store medier sidder på en to-benet skammel: Det ene ben er kultur og andre områder inden humaniora, det andet ben er politik og andre områder inden for samfundsvidenskab. Please monter det 3. ben, naturvidenskab og teknik. Det giver en god balance:-) For mediet. For Danmark.