Man tror det er løgn! At det er unge veluddannede kvinder, der lige nu latterliggør feminister, så det ikke lader de få forbitrede mænd, der ellers står for den sag, noget efter.
I forvejen er enhver diskussion om kvinders lige muligheder endt som en taberagtig sag herhjemme. Vi har jo fået ligestillingen, ikke? Men nu skærpes situationen. Der kommer øjeblikkelig afklapsning ved kasse 1 fra begge køn til den, der måtte vove at antyde, at vaner og fordomme blandt mænd og kvinder stadig kan spænde ben ind imellem.
De unge veluddannede kvinder får plads i både spalter og æter langt ud over, hvad mediernes krav om kvalitet og nyhedskriterier normalt ville åbne for. Det gør også de forbitrede mænd.
Et vågent øje
Vi er kommet langt med med ligestillingen i Danmark. Vi har tilmed fået plads til, at det igen er blevet stuerent at joke om de håbløse kvinder og deres forstand.
Så hvorfor fortsætte? Feminister skydes i skoene, at de er mandehadere, hvilket er noget vås. Det er blot kvinder og mænd (ofte fædre til flere døtre), der har et vågent øje overfor, når ubevidste - og bevidste - gamle fordomme stadig spænder ben for pigers og kvinders muligheder. Det tjener hverken hunkønnet eller samfundet som helhed.
At fordommene stadig findes, er så rigeligt dokumenteret, også i bogen "Lykkelig i nørdland".
De unge kvinder, der nu fyrer bredsider af mod andre, betegner sig med stolthed som ikke-feminister. De kommer med påstande, der skulle indikere, at Danmark tidligere flød over med, hvad en af dem kalder jernfeminister "med den uldne sweater, Femø-lejr og brændte BHer". De snakker om, hvorledes samfundet og mænd er alvorligt skadet af "følgerne af 30 års rød kvindekamp".
Sær læsning
Det er sær læsning for en gammel rødstrømpe som mig, der hverken gik med sweater, var på Femø-lejr eller brændte BH'en. Som passede mit job som programmør i erhvervslivet, som stemte borgerligt og talte imod venstrefløjens udstødende besserwizzer-utopia.
De unge veluddannede kvinder giver i dag udtryk for, at alle har lige muligheder. Mand, kvinde, dreng og pige. De udviser så megen pli, at de lige får kvittereret for, at andre kvinder gik forrest, da der skulle skaffes ret for kvinder til at stemme og til at gå på universitetet, men derefter falder hammeren.
Kønskort og tudekiks
De udstiller enhver kvinde, der ytrer sig offentligt som feminist, som en, der trækker kønskortet og blot fortjener en tudekiks. En, der placerer andre kvinder i offerrollen. En, der har været med til at "tæve mændene gule og blå" med deres ageren.
Den offerrolle, som disse unge kvinder tildeler mænd, vækker kvalme hos adskillige mænd, jeg kender. Men ytre sig? Nej, en af dem, der ulmer mest over, hvad han kalder neofeminist-showet, fortæller, at han simpelthen ikke vil bruge sin kostbare tid på at gå ind i en så dårligt funderet diskussion, der først og fremmest synes at handle om disse kvinders egen profilering.
Billig "stilling-ønskes-annonce"
Hvem ved? Måske skal profileringen, der ofte ledsages af et smilende portrætfoto, blot ses som en smart, gratis Stilling-Ønskes-Annonce. Vi har jo et hårdt arbejdsmarked, hvor erfaringer spiller en større rolle end for få år siden, hvor revl og krat kunne få job.
En hurtig taburet i Folketinget til pæn løn kan måske også være på programmet. De unge kvinder sværmer i hvert fald omkring partiet Liberal Alliance (LA) og dets yndlingsmedie 180grader.dk. Her har chefredaktøren, der også er opstillet som folketingskandidat for LA, gennem mange år har sunget de samme hånlige sange om feministerne til stort bifald i kommentarfeltet.
For kompleks problemstilling?
Jeg selv undrer mig mest over, hvorledes veluddannede kvinder bevidst undlader at sætte sig ind i forskning og andet materiale, der måtte ryste deres verdensbillede. At bruge sit intellekt så selektivt! Jeg troede, at man netop lærte at sætte sig ind i kompliceret stof, når man tog en længere uddannelse. Ikke blot at nuppe, hvad der passer ind i ens kram.
Hvordan kan de unge kvinder tro, at de ved, hvordan verden ser ud - udover fra deres balkon med det begrænsede udsyn. Herregud, de mest verbale af dem har knapt eller netop afsluttet en uddannelse, typisk domineret af kvinder, og er de endelig i job, er det normalt ikke der, hvor magten til at gøre en forskel findes.
De kasserer også uden videre den historiske erfaring, der viser, at kønne, kvikke kvinder i de seneste årtier har haft medvind på arbejdsmarkedet, men at medvinden stilner af, når de når omkring de 40 og ferskenteinten er blegnet. De ignorer også al viden om den modvind, som kvinden, der satser på en karriere, kan møde, når hun vil videre op i systemet fra den letopnåelige mellemlederposition.
Man kan kun håbe for de unge kvinder, at de ALDRIG rammes selv undervejs i resten af deres lange liv, så de ikke skal til at padle baglæns, som det blev nødvendigt for Carly Fiorina, den tidligere topchef for verdens største it-selskab HP.
La-la-landet CBS
Mest rystet er jeg dog over, at flere af den mest verbale kvinder er udklækket på CBS - Copenhagen Business School. Et par af dem underviser der tilmed.
Har skolen fuldstændig mistet sit greb om den virkelige verden? Man udklækker folk, der påstår, at mænd og kvinder, drenge og piger har lige vilkår. Latteren over CBS' teoretikere må runge på de bonede gulve.
Medierne synes også at have mistet grebet om den virkelige verden med den usædvanlige åbenhed over for de højrøstede kvinder, der er kvinder værst. Måske er det så banalt, som at angrebene blot anses som godt stof. Den definition får jo stadig videre rammer, hvilket blandt andet ses på den øgede interesse blandt selv seriøse medier og forlag for sladder, slagsmål og reality show-stars som Sidney Lee og Amalie.
PS: Her er lidt læsestof, der kan indikere, at neofeministerne lider af tunnelssyn:
Kampen mod fordomme, forskere og lærere (kapitel 11 fra Lykkelig i nørdland)
He is not as smart as he thinks he is. Newsweek om, at kvinderne undervurderer egen intelligens, og dermed hæmmer egne chancer, mens det modsætte gælder mændene.
Nepotism and sexism in peer reviews. Nature (kræver abonnement eller køb)
Der er mere kildemateriale fra Lykkelig-bogen her. Og så står det enhver frit for at søge efter omtale af lønninger i typiske kvindejob, sammenholdt med lønninger i mandejobs, hvor uddannelsen tager samme tid eller mindre.
Senest har vi så set bred omtale af en undersøgelse med resultatet,
Chefen skal være en mand over 45 år. Den skydes straks ned under overskriften Hvad nu hvis mænd er dygtigere? af en af de unge veluddannede kvinder. Velargumenteret ud fra det øje, kvinden har sat kikkerten for. Og her har vi så et indlæg med overskriften "Lige dårlig behandling" fra en af de bitre mænd, der deklarerer, at kompetente kvinder ikke findes inden for naturvidenskab. Manden bag Bitter Blog er i øvrigt ofte befriende politisk ukorrekt:-)
13 kommentarer:
Jeg kunne ikke være mere enig med dig i dine påstande. Jeg har altid selv undret mig, når jeg har mærket andre kvinders ukritiske tilfredshed med tingenes tilstand. Min personlige tese er, at vi har at gøre med et tabu af en art. Jeg er selv blevet utrolig forskrækket over de voldsomme reaktioner, jeg får fra drenge, mænd, veninder og hvem jeg nu har diskuteret ligestilling med, hvis jeg har vovet at påpege at lighed uanset køn, på nogen områder er en skrøne. Det er sgu skræmmende! Det i sig selv kan sagtens få mange til at holde kæft og falde til patten.
Jeg er selv en ung kvinde på 28 år læser alle bøger, undersøgelser og debatter om ligestilling, jeg kan få fat i. Og jeg er noget så indigneret! Dejligt brændstof i øvrigt. Jeg HADER uretfærdighed, og det er uretfærdigt, at man ikke engang kan tage en reel diskussion om ligestilling uden det kommer til at handle om en hel masse lort i stedet for sagen selv. Den barriere skal brydes.
Nå, men der findes altså unge kvinder derude som ikke er tilfredse - vi skal bare lære at turde at sige det højt.
De bedste hilsner
Lise
Tak for indlægget, Dorte. Og tak for 'Lykkelig i Nørdland'.
MVH Cecilie
Jeg er ikke en af de "bitre gamle mænd", men siden du nu selv legitimerer den slags betegnelser og perfide motivanalyser (fin stil at hævde folk du er uenige med, er motiveret af ønsket om økonomisk vinding og stillinger...), håber jeg selvsagt du accepterer den slags kan gå begge veje, right Dorte?
For selvom jeg er en yngre mand, er jeg ikke en af de, som de borgerlige feminister vækker "kvalme" hos. Den følelse producerer du dog ganske effektivt.
For når vi nu er ude i motivanalyserne, så virker du som en halvgammel bitter kvinde, hvis individuelle problemer og bristede karrieredrømme skal tørres af på patriakatets usynlige, repressive strukturer. Det er som bekendt den luksus man som kvinde kan have, når man ikke er der i livet, som man intuitivt føler man har fortjente at være - så kan man jo altid tale lidt om glasloftet og de onde mænds klubber i stedet for at skue indad - der hvor det gør ondt.
Som en mand, der er opvokset blandt kvinder der både er stærke, karrieremindede og for en stor dels vedkommende ikke giver kæft for jeres offerliggørelse, er den klagesang heldigvis lyden af en fortid, der langsomt fortoner sig i solnedgangen.
Al den klynk og vræl over hvordan kvinder i virkeligheden skal have positiv særbehandling, for at kunne konkurrere på lige fod med mænd, som vi er så mange der er blevet tudet ørene fulde af op gennem 80'erne og 90'erne. Hvilket uværdigt syn på kvinder, som uformående stakler, der skal i specialklasse, og slet ikke kan være med på de "rigtige" vilkår, der hvor de store drenge virkelig går til stålet, og måske endda siger grimme ting.
Men desværre utrolig udbredt blandt lige præcis den type gamle, bitre kvinder, som du fremstår som en eksponent for (er det i øvrigt ikke træls, at blive kaldt sådanne nedladende, personfikserede ting? Måske en slags uværdig debatform, når du selv er i den modtagende ende, og det ikke kun er mændende, som er "bitre", lider af "tunnelsyn" og er drevet af skumle motiver? Håber ihvertfald der er en pædagogisk lektion i det et sted..).
At du konsekvent anfører din egen bog (hvilket du pudsigt nok ikke fortæller det er) som belæg for de påstande, du åbenbart ikke gider redegøre for på bloggen, er meget sødt, men lidt svært at tage alvorligt.
Jeg læste dog alligevel kapitlet, og helt ærligt... 'Helmut Nyborg nedgør kvinder? Buhu!' Ja gu' gør han det - han er en kegle, der ikke tages seriøst af nogen udenfor hans sekteriske små cirkler af en håndfuld ligesindede eugenikere osv. Men når du nævner kønssyn og -forskning i den akademiske verden, har du så nogensinde set hvad der foregår af latterlige 'kønsstudier' på de litterære, filosofiske og idehistoriske fakulteter rundt omkring? Det er en hel postmoderne kult dedikeret til et fiktivt patriarkats dekonstruktion/destruktion/whatever, og dæmonisering af mandekønnet generelt. Ikke fordi det går mig på, det er såmænd også helt ok at holde humanisterne beskæftigede med den slags harmløst tidsspilde, men at finde en crackpot som Nyborg og gøre ham til eksponent for en tendens, er simpelthen useriøst - og i øvrigt en fin demonstration af hvor ivrigt og desperat offerrollen opsøges.
Se dét er kvalmende.
@ MikelIA. Du skriver om mig og mine motiver: "som en halvgammel bitter kvinde, hvis individuelle problemer og bristede karrieredrømme skal tørres af på patriakatets usynlige, repressive strukturer."
Jeg kom simpelthen til at klukle. Jeg har om nogen fået mine karrieredrømme opfyldt. Mit programmør-liv var fuld af nye oplevelser, ny indsigt. Da jeg ville skrifte til journalistikken lykkedes det både at komme på Journalisthøjskolen og få min ønske-praktikplads. Jeg har så også haft erfaringen på den anden side af bordet, som kommunikationschef, og da ville tilbage til den rene journalistik, lykkedes det. Ligeså havde jeg held med springet fra et nichemedie til et bredt medie, og jeg er også så lykkelig for, at skiftet til freelance-tilværelsen er gåt så fint så fint.
Faktisk er jeg gået ned i løn 5 gange i mit liv, fordi jeg ville skifte til noget, jeg havde endnu mere lyst til. Alt er lykkedes. Og lønnedgangen - pyt, når skatten har været der gør det ikke den store forskel, og jeg har ikke haft grund til at klage.
Så skudt forbi, kære skribent. Men tak for, at du tog dig tid til at nuancere debatten her.
@Dorte.
Jeg er glad for at høre, du ikke er en gammel bitter kvinde med bristede karrieredrømme, men kun lyder som en ;)
Og det er jo dejligt, at du har haft en givende og skøn karriere. Trods de onde mænd, der gemmer sig i hjørnerne, og vil holde dine medsøstre nede. Og endda i tider der antageligvis var langt mere patriakalske og kvindefjendske end disse.
Det der så kan undre, er vel hvorfor denne mulighed har været åben i dit tilfælde, når du åbenbart mener det er kropumuligt for så mange af dine medsøstre at gøre det samme?
@MikkelA. Jeg ville ikke op gennem "glasloftet". Jeg opdagede nemlig - omend lidt for sent - at jeg var en elendig chef, men da jeg opdagede det, skyndte jeg mig til gengæld og har aldrig siden - trods tilbud herom - villet være chef igen. Man skal være god mod sine medmennesker:-)
Men en halv snes år med gang på de bonede gulve (med observatørrettigheder - jeg var IKKE direktør) er blandt erfaringerne, der former mig. Ligeledes forskning og litteratur.
Senest den bedste bog, jeg nogensinde har læst om kvinder og karriere "Kvinde kend din karriere". Her vanker bank til såvel kvinder som mænd.
Forfatteren har - som jeg selv - absolut ikke tendens til at lægge AL skyld for karriereproblemer på mændenes skulder. Hun - lige som jeg - har også fokus på de ubevidste mekanismer hos begge køn. Ingen af os snakker om manden som den store stygge ulv.
Der er problemer hos begge køn. Og tog du dig lidt tid til at læse f.eks. denne blog og min blog på Berlingske Business, ville du også være klar over min holdning. Du kan også læse denne Berlingske-klumme:
http://www.business.dk/tech-mobil/opgiv-kvinderne
Men det er vel nu en gang lettere at fare ud med sine forudfattede meninger om en kvinde, der ytrer sig om feminisme.
Men tak for at du dog undlod "tudekiks"-opfordringen.
@Dorte
Jeg forstår ikke helt. Du har selv kunnet forme din karriere efter egne ønsker og evner - ja, du skriver endda ordret "jeg har fået mine karrieredrømme opfyldt" - men tiltror ikke dine kønsfæller samme muligheder (eller er det evner?). Hvorfor ikke, og er det ikke en lidt patroniserende (no pun intended) holdning?
Det er fint du kan linke til bøger. Det kan jeg også - f.eks. er Leny Malacinskis 'Den dag jeg opdagede, at jeg var undtrykt' fremragende. Men så igen, der er jo ikke megen debat i at udveksle litteraturlister.
Ikke desto mindre læste jeg din klumme, og kunne ikke rigtig få så meget ud af den end en påpegelse af at du (og Berneke) gerne vil have at kvinder, som gruppe betragtet, foretager valg som i højere grad ligner jeres egne. Hvorfor det skulle være væsentligt, forstår jeg ikke. Bidrager kvinder med særlige "feminine" kompetencer, og hvori består de? Og hvorfor er det så meget mere væsentligt, at lige netop kvinder får en ligelig repræsentation i bestyrelser/ledelsesstillinger end f.eks. rødhårede, børn af blikkenslagere eller folk fra Thy? Hvad gør særligt denne problematik kvalitativt forskellig, at der mere eller mindre skal tolkes falsk bevidshed ind i hovederne på kvinder, som ikke prioriterer deres liv og karriere på samme måde som du og Berneke?
Mht. tudekiksen, så var det mest fordi jeg for længst er løbet tør. I dette samfund hvor en status som offerliggjort stakkel, som i kraft af sit gruppetilhørsforhold er åh-så-marginaliseret, er noget af det mest attråværdige, så holder en enkelt pakke tudekiks jo ikke længe.
I øvrigt skal du nok passe på med anklager om at "fare ud med forudfattede meninger" jf. tonen i dit oprindelige indlæg, som jeg mener er temmelig grov, og mit svar i høj grad var en tilstræbt pastiche på.
@MikkelA. Åh, de stakkels rødhårede. Endelig kom de.
Tak for dit forsøg på at få mig til at fatte dit verdensbillede. Og hermed roger, over and out. Arbejdet kalder.
@Dorte
Tak for dit ikke-svar, der jo egentlig er overraskende sigende.
@MikkelA Lige så at du ytrer dig anonymt.
Nåeh, jamren det skal da ikke være det, der skiller os ad. MikkelA har været mit faste nick/handle (et begreb du måske kan læse om i en bog om IT-kultur, og som blandt garvede netbrugere langtfra er lig anonymitet...) de sidste 18-19 år. Men hvis du mener mit fulde navn er kritisk for forståelsen af mine argumenter, så er det Mikkel Andersson, bosat i Århus, historiker med speciale i folkedrab, nu kandidatstuderende i journalistik, tidligere halvpopulær politisk blogger og meget mere, som du sikkert kan google, hvis data om min person er så kritiske for din forståelse af mine argumenter.
Så nu var den dårlige undskyldning for ikke at forholde dig til mine argumenter væk, meeeen mon ikke der kommer flere?..
Dorte - Mikkel A er kendt som en kolerisk og stærkt manipulerende blogger.
Han er stort set ligeglad med fakta og argumenter, men postulerer og tilskriver dem han opponerer mod hvad som helst.
Debat med ham er en diciplin i tidspilde på en rundtosset og stadig mere agresiv form.
@Anonym
Ja, så er det jo godt vi har sobre debattører som dig, der forstår at undgå ad-hominem til fordel for velunderbygget argumentation ;)
Men måske du kan forklare hvilke "fakta og argumenter" mener du, at jeg har ignoreret og/eller fordrejet her i tråden. Og når nu agressivitet perfiditet tilsyneladende går dig på, hvad syntes du Dortes indlæg i den henseende?
Send en kommentar