Pr. 1. juni er det slut med gratis tolkebistand hos læger og hospitaler til folk, der ikke taler dansk, selv om de har boet her i syv år eller mere. Kan det være et problem? Ja for visse. Et livstruende problem.
Det blev jeg klar over forleden, hvor jeg talte med en kvinde med forbindelse til hospitalsvæsenet.
"Når der kommer en fremmedsproget kvinde, der ser ud til at have lidt alvorlig overlast, er det helt afgørende, at hele hendes familie sendes uden for døren, hvis vi skal kunne hjælpe hende ud over blot at lappe hende sammen. Hvis hendes søn eller mand skal fungere som tolk, vil hun aldrig fortælle sandheden, hvis den handler om, at hun er slået sønder og sammen af et familiemedlem," fortalte kvinden.
Hun og hendes kolleger møder jævnligt de voldsramte kvinder. Næsten altid ledsages de af familie, og ofte vil familiemedlemmer med ind i undersøgelseslokalet. Men det bør forhindres, mener kvinden, der orienterede mig. Normen bør være at forhindre det.
Men nu. Efter 1. juni. Kan man så lige bede hendes mand om at betale for en tolk? Enhver må kunne se, at det bliver en håbløs situation.
Man kan så sige, at det er for dårligt, at et menneske, der har boet i Danmark i 7 år ikke taler dansk, men sådan er det jo.
Vi ved, at der findes, hvad man kan kalde burkvinder i Danmark. Kvinder, hvis hele tilværelse er i hjemmet med forbud mod at gå på sprogskole eller på anden vis blande sig i det danske samfund. Integrationsministeriet er også inde på problemerne HER.
Vi ved også, at omkring halvdelen af de forslåede kvinder, der henvender sig til krisecentre, er af anden etnisk oprindelse en dansk.
Jeg frygter, at politikerne, der har vedtaget forbudet mod gratis tolk, får blod på hænderne.
0 kommentarer:
Send en kommentar