søndag, marts 20, 2011

Mænd med døtre gør en stor forskel

Når en mandlig administrerende direktør får en datter, stiger lønningerne for de kvindelige ansatte i hans firma. Det viser et dansk-amerikansk forskningsprojekt, baseret på danske arbejdsmarkedsdata gennem 12 år. Involveret er Aalborg Universitet, Columbia Business School og University of Maryland.
"We observe that when a daughter was born to a male CEO, wages paid to the CEO’s female employees rose relative to the wages paid to male employees. The effect was stronger for the first daughter, and stronger still if the first daughter was also the first child. The birth of a daughter to a male CEO particularly benefitted women who were more educated or who worked for smaller firms. These results have implications for our understanding not only of the origins of discrimination and the gender gap in wages but also of social preferences and the influence of managerial style on firm policies."  
Erfaringen med at få en datter, og især som førstefødt barn, kommer altså især veluddannede kvinder til gode eller kvinder, der arbejdede i mindre firmaer.

Det er interessant viden om kønsbetingede forskelle i løn i en tid, hvor en gruppe unge veluddannede kvinder og endnu flere mænd her i Danmark hævder, at mænd og kvinder i Danmark har lige vilkår.

M.I.T.-konference

At fædre til døtre åbner øjenene lidt mere for kvinders vilkår kommer dog ikke bag på mig, ej heller at der sker mest, hvis datteren er det førstfødte barn.

Jeg erindrer selv en konference, der handlede om kvinder inden for teknologi og manglen på dem, afholdt på M.I.T. i Boston. I pausen vandrede jeg rundt blandt de ganske få mænd, der var mødt op, og spurgte hvorfor de deltog.

Samtlige var fædre til døtre og ville gerne lære lidt mere om, hvorfor piger holdt sig tilbage fra de vigtige fag, og hvad man kunne gøre for at ændre på det. Også hovedtaleren, fysikprofessor Robert Birgeneau, chancellor, University of California, Berkeley, havde døtre.

Birgeneau har tidligere været Dean for Science på M.I.T:, hvor han tog initiativet til at få afdækket den bevidste og ubevidste kønsdiskrimination på fakulteterne. Jeg skrev om det hos Ingeniørens Version2.

Cepos-debat om feminisme

Jeg har for nylig også på min business-blog skrevet om den skarpe kønsdebat, der p.t. finder sted i det danske. Her var udgangspunktet et møde, som den borgerlige tænketank Cepos havde arrangeret, og hvor titlen var "Borgerlig feminisme".

På mødet gav den unge konservative rådmand på Frederiksberg Mie Harder udtryk for, at kvinder, der er i den fødedygtige alder, må forhandle sig til mindre i løn for at være lige så attraktive for en arbejdsgiver som mænd, i hvert fald når det gælder mindre virksomheder. Og hun står ikke alene. Læs blot bloggens kommentarfelt, hvor blandt andre en politiker fra Venstre bakker hende op.

Mest markante er dog de unge kvinder, der færdes i nærheden af Liberal Alliance og dets hoforgan, 180grader.dk. Som også tidligere beskrevet på denne blog.

PS: Tak til Christiane Vejlø for tippet om fædre/døtre-forskningen.

0 kommentarer: