Tænk den gang, man blot holdt sine tanker for sig selv. Gik det højt for sig luftede man dem måske over for familie og nære venner. Nu kan vi alle takket være nettet servere både vores skud fra hoften og de gennemtænkte holdninger til næsten hele verden.
Har nogen udbytte af det? Er omkostningen ved ytrings-diareen måske, at den okkuperer tænketid fra folk, der burde bruge tiden til at tænke egne tanker. Vi kravler alle ind i netcentrifugen, inspireres, men drænes også. Big Time. Ud slynges så lidt hist og pist.
Men pyt. Lad mig komme af med noget af det, som turen i netcentrifugen gang på gang slynger ud. Tilbedelsen af de unge. Den danske ungdomskult.
18 år og færdigbagt
10,1 procent af politikerne, der blev valgt ind til Folketinget er ifølge Politiko mellem 18 og 29 år, altså hvert 10. medlem. De politiske vælgerforeninger mente, at andelen burde være endnu højere, for blandt alle de opstillede var 14 procent i aldergruppen 18-29 år.
18 år? I den alder har man været finansieret forfra og bagfra af den offentlige sektor, og mange har været serviceret i h... og r.. af deres forældre. De unge ved alt om, at det er for dåååårligt, hvis det offentlige ikke bare hjælper den unge og folkeskolen og gymnasiet og sygehuset og og og. De ved meget lidt om behovet for, at man selv servicerer andre.
Hvilken erfaring har de unge med maskineriet, der skal holde den offentlige sektor i gang, altså erhvervslivet? Hvilken holdning til erhvervslivet, har skolen viderebragt dem? Hvor ligger de unges primære interesser?
På egen krop
Hvilke visioner har de for den offentlige sektor, og hvilke for de private erhvervsvirksomheder? Hvilken føling har de med effekten af skattesystemet på egen "krop"?
P.t. synes de valgberettigede unge at gruppere sig især helt til venstre, hvor Big Mother bare skylder og erhvervslivet sucks. Der er dog også en gruppe hos den diamentrale modsætning, Liberal Alliance, hvor Big Mother er fanden selv og hvor enhver er sin egen lykkes smed.
Ungdomskulten - 29 år
Tænk igen. 10,1 procent af Folketingets medlemmer er fra 18-29 år...
29 år! Det er gennemsnitsalderen for danske kandidat udklækket fra de højere uddannelser. Den højeste gennemsnitsalder i verden, så høj at man fra fjernere lande, hvor uddannelse er altafgørende for knald eller fald, måber.
Men for de unge danskere skulle jo være tid til en 10. klasse på efterskole med skiløb eller dans og drama, et sabbatår, et skift af studieretning undervejs, og så var der lige det sjove hobbyprojekt.
Entreen i arbejdslivet
Hvor gammel var mon kandidaten, den gang dem, der var mindre heldigt lottede blev sendt ud at tjene som 14-15 årig? Hvor gamle var de den gang, der ikke var en SU til at mindske behovet for at tage studielån, som den fremtidige indtægt skulle muliggøre betaling af?
Lå gennemsnitsalderen på 24-26 år eller? Derefter var det bare ud på arbejdsmarkedet og betale skat.
Nu indledes den tilbagebetalingen til samfundet 3-5 år senere, og nogen bekymrer sig allerede over, at de skal være på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60.
Alvoren
Det er særpræget at se, at jo længere tid de unge opfattes som børn og ikke selv ønsker at forpligte sig som "voksne", jo højere status har de fået som nogen, der er værd at lytte til. Som nogen, der vil bringe tiltrængt fornyelse.
Alle vil have fat i de unge. De repræsenterer fornyelsen. De repræsenterer så også overlevelsen for alle dem, hvis forretning ellers går under i takt med, at deres vante kunder stiller træskoene (jovist medier m.fl.)
Det gik galt
Den fornyelse, som jeg selv mærkede, da jeg var yngre fra de unge, var Marx-religionen. Dens unge ypperstepræster er tæt på de mest intolerante og fordømmende mennesker, jeg har mødt i mit lange liv, Pinsemissionen inkluderet.
Danmark fik en helt generation af unge, typisk godt i gang med en videregående uddannelse, der blindt hoppede på ét af mange bud om, hvordan verden burde se ud og så ud.
Jeg påbegyndte selv min journalistuddannelse som 29-årig og var lost i den verden, hvor alt var så enkelt. Hvor er "du ikke med os, så er det fordi du er for doven, for dum, eller rent ud facist".
De unge fornyere fik ændret uddannelsessystemet. De fik med tiden også erobret de positioner, der skulle til for at ændre endnu mere indefra.
Fallitbo
Der skulle murens fald til, før illusionen blev brudt. Det var ikke nok med rapporter fra forfulgte dissidenter, eller andre der såede tvivl om lyksalighederne ved Sovjet, DDR, Albanien, Cuba med flere.
Ordsproget, de bruger som renvasker, hører vi så igen og igen. "Hvis man ikke er venstreorienteret som ung, har man intet hjerte - hvis man er venstreorienteret som gammel, har man ingen hjerne."
Elegant. En renvaskning, der igen stempler "Den Anderen". Intet hjerte.
Det er så fortid. Et andet eksempel på ungdomsdyrkelsen er Wall Street.
De gamle
De unge, der blev valgt ind i Folketinget, møder en tilsvarende portion gamle. 10,1 procent af Folketingets medlemmer er 60-69 årige.
Det er mennesker, der har været årtier på almindelige arbejdspladser. Og andre mennesker, der har levet isoleret i den kokon, der hedder Folketinget.
Jeg selv er lige snart 67, altså helt oppe i den ældste ende. Den ligegyldige ende.
Jeg har ikke hørt et menneske udtale, ikke set et menneske skrive noget fordelagtigt om, at der er gamle i folkestyret.
Jeg kan ikke vide, om det skyldes, at de gamle, der bliver valgt, er levebrødspolitikere, så fra dem er intet nyt at vente. De spiller blot videre på teatret. Jeg ved heller ikke, om det skyldes, at nogle ældre er gået i stå - endt som grumpy old men m/k med nålen kørende i samme rille.
Men der er jo folk med et langt livs erfaring, der har noget at byde ind med. Noget, som selv næppe nogen teori fra det hyppigst repræsenterede studie på tinge, statskundskabsstudiet, kan bidrage med.
Flere sandheder
En af mit lange livs lærdomme har været, at sandheden er relativ. Det troede jeg ikke som ung, men det der for et menneske er sandheden, kan for et andet menneske være løgn. Der kan meget vel være flere sandheder i én sag.
At vælge at se sort/hvidt på tilværelsen er nok den unges privilegium og den forstokkedes, men ikke noget, der svarer til virkeligheden.
Jeg har også lært, at teorier ofte er krykstokke for de usikre, om de erkender deres usikkerhed eller er overbeviste om egen skarpsindighed.
Ydmyghed
Endnu en lærdom handler om ydmyghed. Mødet med mennesker, der bekræfter udsagnet; "Jo mere jeg ved, jo mere erkender jeg, at jeg ikke ved særlig meget".
Generationen, som min forældre tilhørte, var "jeg vil ikke ligge samfundet til last"- generationen. Jeg møder stadig disse mennesker, som er taknemmelige for lidt hjælp, i modsætning til mange yngre, der siger "det manglede da bare". Hvad gør vi, når alle de gamle er væk?
Klip hinanden!
I en tidsalder, hvor det omsider står klart, at danskerne vitterligt ikke kan leve af at klippe hinanden, behandle hinanden, rådgive hinanden og underholde hinanden, er det ikke ungdomskulten, jeg ser som en redningsplanke.
Det må blive et samarbejde på tværs af generationer. Sættes et langt liv i skammekrogen af alle de yngre bezzerwissere vil det gå værre, end det ellers ville have gjort.
Mediernes andel
Desværre arbejder tv og de øvrige medier ihærdigt med på at parkere de gamle i den ubrugelige kategori. De gamle, det er dem, man pacificerer med gamle danske film, med lidt bingo og lidt hyggesnak i sofaen.
Det er sjældent dem, man trækker viden fra. De snakker jo også så langsomt, og "de duer altså bare ikke til de one liners, vi har behov for".
Selvfølgelig ikke.
Rynkefjæs
Lad mig slutte med at sige, at jeg ikke ønsker Folketinget som en stor gerontologisk afdeling, og at jeg heller ikke ønsker at erstatte samtlige unge studieværter og interviewofre i konfirmandhabitter med gamle rynkefjæs.
En masse af de kloge mennesker, jeg omgås med, ligger i 40-55 års alderen, men forsætter ungdomskulten bliver de også snart parkeret ude bagved som for gamle. Det tyder udviklingen på.
Brug kræfterne på at skabe
I stedet ville jeg håbe, at de unge fik fingrene ud og skabte noget. Skabte arbejdspladser. Opfandt noget. At de brugte deres ungdommelige optimisme som brændstof til en brumlebi-indsats. I stedet for at storme studier som statskundskabsstudiet, velvidende at der er usandsynlig få brikker at flytte med i et land, der er kommet derud, hvor vi er.
Steve Jobs, Bill Gates, Mark Zuckerberg var alle college-dropouts. Ikke, at det er en garanti for, at alt lykkes, men herhjemme er de højeste ønske for den overvejende majoritet af de 29 årige nyudklækkede en fremtid som lønmodtager. Man er allerede blevet for sat.
Bliv færdig inden I er for satte, eller spring, hvis nødvendigt. Skab noget, kære unge. Gør en forskel i virkeligheden. Og riv så nogle år ud af kalenderen for at skabe den nødvendige fornyelse i Folketinget.
0 kommentarer:
Send en kommentar