Om den kasseløse og om politisk porno

I blå kasse eller i rød? Ingen af delene. Jeg er "kasseløs" med en gammel inklination mod det blå. Den front har imidlertid har udviklet sig lige så intolerant og hadsk, som fronten de blå elsker at hade, nemlig de røde.

Sært at få oplevet begge fløjes skræmmende hovmod i løbet af ét liv. Den første i min ungdom og et par årtier derefter, og den anden i fuldt flor lige nu på andet årti.

Man skulle ellers havde troet, at uddannelse fører til større åbenhed over for anderledes tænkende, men nej. Det fører åbenbart til endnu flere übermensch-holdninger blandt dem, der dominerer i det offentlige rum i perioden.

Så vidt jeg kan høre, kommer der ellers stadig flere kasseløse. Mennesker, der kan se faren ved et svindende velfærdssamfund ligesom faren ved den omfattende nassementalitet. Mennesker, der under unge at vælge uddannelse med hjertet, men som fortvivles over at hensynet til samfundet ikke finder plads i hjertet. Mennesker der ...

Men medier opfatter os stadig som enten blå eller røde. Det er måske det letteste, men problemet er, at flere af os føler sig hjemløse, kvalt i skriv af de frelste for de frelste. Kvalt af forudsigelige vinkler, der gør verden alt for enkel, og som blot fyrer op under en foragt, der intet konstruktivt avler.

Og en dag står de en gang så store medier så tilbage med resten af henholdsvis de rene røde og de rene blå. Dem, der er så imprægnerede, at indtryk blot afvises. Der er ikke langt til Vagttårnet.

Vi andre, vi plukker. Leder efter de stemmer, der stadig evner at åbne vores øjne. Hvadenten vi er enige med dem eller ej.

Denne post er blandt andet inspireret af et blogindlæg af lektor Hans Hüttel, med overskriften "Porno med Stråmænd". Hüttel har taget et kritisk kig på en Berlingske-kronik skrevet af en af dem, der har hyppig adgang til avisens debatspalter. Han skriver blandt andet:

"Denne type polemiske, selvbekræftende kronikker skrives trofast af debattører fra begge politiske fløje (Carsten Jensen og Georg Metz er eksempler fra den anden fløj), og de tjener primært som en form for politisk porno: de forstærker nogle følelser, som allerede var der, og hensætter den villige læser i en opstemt tilstand."

En form for politisk porno. Jeg lader billedet stå, men læs Hüttels blogindlæg.