Karske kvindfolk, hvor I glæder mig

For dig, der trænger til at få luftet ud ovenpå tuttenutteriet på Facebook med perfekte selviscenesættende kvinder, er her et par links til kvinder, for hvem flinkeskolen enten er ubekendt eller også er forgiftningen for længst overstået.

Disse kvinder taler klart og groft, når på sin plads, men i modsætningen til megen anden "groft sagt" har de humoren intakt.

Læs for eksempel hvorledes Anne Bredahl på sin blog O'Manne giver en nytårstale, der får alle andre til at henstå som discountvarer fra et PR-firma. Overskriften er "Afskedsbrev til The Official Year of Shit".

Emnet for nytårstalen er ganske alvorlige sager, og følger man Anne Bredahl (der også er på Twitter), møder man et prøvet menneske med stor appetit på selv at sørge for, at livet så vidt muligt også er en god fest. (OBS: Jeg kender ikke personen, men det er indtrykket, jeg får).

En anden stemme på nettet, der kan udløse en forundrings- og forfærdelsesblandet fryd, er forfatteren Susanne Staun. Hendes egen blog hedder Suzys Blob, og disse blobs rækker vidt. Jeg skal f.eks. selv til selv at bestille nogle af de bøger, hun anbefaler som de 10 bedste nogensinde.

En ny blog fra hendes side, Mich&Susse, er netop dukket op. Den handler om det danske sprog, og her et uddrag:

"...jeg kan ganske enkelt ikke holde ud at se det danske sprog blive gennemkneppet af mennesker, der er for dovne og for uvidende til at bruge det med bare minimal kærlighed til og viden om de helt basale strukturer, de burde have lært, da de gik i syvende klasse."

Blogindlægget bliver så for viderekommende, da hun indvier os i, at sprogprofessoren Jørn Lund er dødsexet:-)

Også Twitter-universet er med til at nuancere mangt og meget. I dag faldt jeg således for første gang over et retwit (RT) af en af de helt store US-kvindebloggere, Heather B. Armstrong:

RT @dooce I have the most amazing kids. Especially when they aren't being total shits.

Hun får vist sagt meget, andre nøjes med at tænke, for hun har på Twitter 1,6 millioner followers, og hendes populære blog Dooce skaffede hende både berømthed og en fyring.

Blandt dem, der fryder mig på nettet, er i øvrigt også en purung dansk kvinde, som af ydre (jo, jeg kender hende) er som den fineste porcelænsdukke, og hvis indre gang på gang overrasker mig med mangfoldigheden i ufiltrede stærke holdninger og stemninger.

Jeg tudsegamle kone lærer meget af disse kvinder, og på sin vis misunder jeg deres evne til at give råt for usødet. Noget tyder, på, at jeg er blevet for dresseret. Men kvinderne gør mig klogere på nutiden, og holder dermed min "det-var-nu-bedre-i-gamle-dage" i ave.

Og dog.

Med den frugtbarhed i den positive del af ytringerne, som nettet har udløst, kan det kan være lidt svært for mig at fatte, hvorfor de traditionelle medier bringer så mange helt forudsigelige og ofte ganske banale klummer og kronikker. "Sådan har det vist ikke i gamle dage".

Skyldes det mon debatredaktørernes filter nu om dage, at det så sjældent udløser et Aha eller et Ooops. Eller er det, fordi stærkere stemmer ikke gider stå bukkeskrabende i kø for at få lidt på papir?

Nu er det nettet, der er den største leverandør af det overraskende, der gør en klogere og ofte på en fornøjelig måde.

PS: Det var i øvrigt en mand, der stod for en af årets fineste Twitteroplevelser - en relativt nybagt far.

Anders Pollas @pollas
27 Sep
If I'd known how my son would be like, I'd had him sooner. Would not have wanted to wait to meet him.

Den blev også fanget af idésprøjten Bjarne Tveskov, hvis Twikmølle rummer mængder af andre herlige ytringer fra året, der gik.